Om at flytte hjemmefra

Jeg er en smule træt af at bo hjemme, ja nærmest desperat efter at der skal ske noget nyt, jeg skal indtil byen hvor alting går stærkt. Jeg laver konstant om på mit værelse, skaber nye rutiner, for derefter at bryde ud af dem igen, og jeg vil bestemme ALT hvad der skal ske derhjemme, lige fra indretning til hvad vi har i køleskabet. Damn, jeg må være skrækkelig at bo sammen med. Men det er sådan jeg er, rastløs. Jeg kan ikke bare affinde mig med min tilværelse, der er nødt til at ske ændringer hele tiden. Lige nu står tiden uudholdeligt  stille, og jeg kan slet ikke vente til at jeg er færdig med gymnasiet og kan begynde at leve mit eget liv. Jeg må så desværre også sande, at jeg først får min hue på om 2 år. Jeg kommer ikke til at flytte før, sådan er det bare. Det hele er fastlagt. Priviligeret som  jeg er, står der en lejlighed klar til mig til den tid, men desværre ikke før jeg er færdig med gym.
Og hvad værre er, så planlægger jeg som ind i helvede. Jeg har allerede (don't laugh) skrevet ned hvilke møbler jeg kunne tænke mig og lavet plantegninger af hvordan jeg vil indrette det hele. Jeg har endda vandret rundt i illums bolighus og bolig-afdelingen i magasin og drømt om diverse køkkenudstyr, belysningsgenstande  og tøjstativer. Christ, altså. Men det giver vel lidt et billede på hvor meget jeg glæder mig?

En hel masse ligegyldige ord og tanker herfra, men det er simpelthen det, der fylder allermest i min verden lige nu, selvom det først er om laang tid, og jeg havde brug for at få smidt noget af det herind(så kan jeg også grine af mig selv når der er gået et par år og jeg sidder og er lige så rastløs igen)..

KYS