søndag den 12. august 2012

omkring det der sundhed


Jeg elsker slik. ELSKER det, simpelthen. Chokolade, kage, is, you name it.. og da jeg gennem hele min barndom har været undervægtig, har der aldrig rigtig været noget til at stoppe mig i at køre diverse sukkerholdigt lort ned. Men jeg er træt af at være afhængig af sukker. Træt af ikke at kunne koncentrere mig, før den marabou der ligger i køkkenskabet er konsumeret, og træt af at være for svag til at kunne sige fra, når der er kageorgie til familiefesterne. Så i de sidste par uger er jeg begyndt at lave gevaldigt om på min kost. Det er noget der har været undervejs et stykke tid, for jeg har længe været utilfreds med mig selv, og været klar over at jeg levede for usundt. Egentlig er det totalt off-topic i forhold til hvad der ellers er her på bloggen, men det fylder rigtig meget i min verden, så det er fedt at kunne skrive det ned og dokumentere sine fremskridt. Jeg har lavet nogle regler for mig selv, som jeg virkelig håber på at jeg kan følge. Det handler mest om det der med at spise slik, for det er min største last overhovedet. Regel nr. 1 er f.eks. at jeg kun må spise slik i weekenden. For mange ville det være pærelet, men når man har fået som vane at smide en snickers indenbors sådan ca. dagligt, så er det altså noget af en udfordring. Regel nr. 2 lyder på, at jeg kun må drikke alkohol 2 aftner om måneden. (her snakker vi ikke bare en øl, men byturs-mængde). En sidste regel er, at jeg skal løbe MINIMUM 2 gange om ugen. Længden er ikke væsentlig, det er mere det at jeg skal udenfor og bevæge mig, og få det gjort til en vanesag at dyrke motion. Jeg har før i tiden været meget aktiv, men er faldet totalt af på den efter en knæskade jeg havde sidste efterår. Okay, det var de mest grundlæggende ting, og jeg håber virkelig at jeg kan holde det ud her det første stykke tid. Til sidst bliver det vel bare en del af ens livsstil, tænker jeg?
Alt sådan noget med sund mad kommer der også til at være masser af, men det gider jeg ikke rigtig gå i dybden med herinde, så ville jeg bare lyde ovenud-fanatisk.

Og seriøst, tillykke hvis du har læst alt det her ligegyldige pladder, jeg skal nok love at disse laaange indlæg ikke bliver hverdagskost. KYS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar